Live Musik

Live musik - Hver fredag i Køge by i hele juli og august!

Fredag, den 7. august kl. 14-17, kan du høre Basement Jazzband spille deres swingende toner på Torvet. 

Basement Jazzband har i mere en et kvart århundrede leveret glad og swingende jazz som startede med at øve i en gammel kulkælder.
Året er 1994. Fodpedalen banker bestemt ind på bagsiden af stortrommen, mens strengene på kontrabassen danser med. Musikken tager form i en gammel villakælder. Klods op af et rumlende fyr og en bunke sorte kulbriketter starter seks mænd takterne til dét, der senere skulle vise sig at blive til Basement Jazzband.

Siden den spæde start i kælderen har Basement Jazzband begejstret jazzfans i mange forskellige sammenhænge. En af grundene til bandets popularitet, er den disciplinerede og swingende New Orleans og Dixiestil. Derudover er synergien i bandet helt unik, hvilket man som publikum tydeligt fornemmer.

Så kom forbi Køge og oplev den varme sommer-jazz-stemning!